April 27, 2023

Royalt besøg på SIKON-konferencen

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie besøgte vores stand på SIKON-konferencen, der blev afholdt i Odense d. 24. og 25. april 2023. SIKON er en konference arrangeret af Autismeforeningen, som samler virksomheder og ildsjæle, der arbejder for at gøre hverdagen bedre for mennesker, der lever med autisme.

Prinsesse Marie var til stede ved konferencen i sin egenskab af protektor for Autismeforeningen, og det var produktdirektør Jeppe Slot Stauning, der tog imod Hendes Kongelige Højhed på vores stand. Jeppe gav en introduktion til IBG-platformen, hvorefter prinsessen nysgerrigt spurgte ind til de muligheder platformen giver for struktur, forudsigelighed og tryghed til mennesker med autisme.

IBG-platformen bruges dagligt af mennesker med autisme over hele landet. Læs om Gevinster for medarbejdere og borgere på bostedet Skelvej, hvor mennesker med autisme anvender IBG-platformen.

SIKON-konferencen samlede i år 750 fagfolk, autister og deres pårørende, og Prinsesse Marie var til stede for at holde åbningstalen, uddele Autismeprisen og møde de virksomheder, der deltog.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har været protektor for Autismeforeningen siden år 2011. Prinsesse Marie bad selv om lov til at blive protektor for Autismeforeningen. Hun har nemlig selv autisme i sin nære familie og ved, hvor hårdt og svært det er at leve med for alle involverede.

 

”Det er et handicap, der rammerhele familien”, har hun bl.a. udtalt i bt.dk

Læs om Prinsesse Maries protektorat for Autismeforeningen

Andre nyheder

Nyt madplansmodul i IBG Manager

I den nyeste opdatering har vi videreudviklet madplanen med fokus på at skabe en mere fleksibel arbejdsgang, et bedre overblik og en mere sammenhængende hverdag. 

Læs hele historien
Læs

Nye funktioner til mødemodulet i IBG Manager 

For at sikre en god struktureret hverdag både for borgere og medarbejdere er møder essentielle. Mødemodulet i IBG Manager har derfor nu fået en opgradering, der hjælper medarbejdere i større grad med at gøre det nemmere og mere effektivt at oprette, ændre og deltage i møder. 

Læs hele historien
Læs

Velkommen til den nye IBG Manager

Vi har glædet os til at kunne præsentere den nye version af IBG Manager. Det er et vigtigt skridt i udviklingen af vores platform, som hver dag skaber struktur i hverdagen for både borgere og medarbejdere.

Læs hele historien
Læs