September 16, 2024

Optimering af Tjenesteplan på IBG skærmen

Denne uge lancerer vi et forbedret design og optimeret visning af Tjenesteplan på IBG-skærmens forside.

Se tilgængelighed og aflyste vagter på forsiden

Med nye indikatorer bliver overblikket over Tjenesteplanen endnu skarpere, og I kan fremover lettere se, om en medarbejder er utilgængelig og om der er aflyste vagter. En aflyst vagt vil være markeret med en gul markør, og en rød markør indikerer utilgængelighed. Med de efterspurgte forbedringerne får både borgere og medarbejdere hurtigt et overblik over ændringer i bemandingen.

Tidsindikator på profilbillederne

Samtidig viser en ny tidsindikator på profilbillederne, hvor længe medarbejderen er på arbejde. Visualiseringen af vagtperioden vises med en cirkel rundt om medarbejderens profilbillede, og kører med uret fra toppen af cirklen og tilbage til toppen. Det giver et intuitivt overblik over, hvor længe medarbejderen er på vagt.

Store billeder uden tekst

Vi har samtidig optimeret størrelsen på billederne i tjenesteplanen. Nu tilpasser de sig i højere grad antallet af profiler, der er synlige. Dette sikrer, at billederne altid vises klart og tydeligt, selv når der er mange vagter i oversigten. Billederne er nu helt frie af tekst.

Detaljer om tjeneste er ét klik væk

En anden vigtig opdatering er, at I nu med ét klik kan få adgang til en medarbejders fulde vagtoversigt. Klik på personens billede fra forsiden, og I vil straks blive ledt videre til den pågældende medarbejders vagt.

Tilpas skærmen, så den passer til jeres behov

Forsidemodulet for tjenesteplanen kan vise mellem en og 16 profiler alt afhængigt af modulets størrelse. Det mindste modul kan vise en til fire profiler og den største mellem en og 16 profiler. Det maksimale antal profiler, der kan vises, afhænger dog af opsætningen af jeres skærm. Vi anbefaler, at I kontakter IBG’s servicedesk for råd og vejledning om, hvordan modulerne kan tilpasses jeres behov.

Er der nogen spørgsmål?

Tag fat i os, hvis der er noget, I har behov for hjælp til eller vil give feedback om. Jeres input er afgørende for, at vi kan fortsætte med at forbedre IBG og skabe den bedste oplevelse for jer. Vi ser frem til at høre jeres tanker om de nye funktioner!

Andre nyheder

Ny Planner i IBG gør hverdagens planlægning lettere

IBG Planner har fået nye funktioner, forbedret navigation og et opdateret design, der gør det lettere for medarbejdere at planlægge, koordinere og skabe overblik over hverdagens opgaver.

Læs hele historien
Læs

Digital planlægning i praksis: IBG inviterede til Planner-workshop

For at give vores kunder en praktisk introduktion til den nye version af IBG Planner inviterede vi til en workshop, hvor deltagerne kunne afprøve det digitale planlægningsværktøj og få inspiration til, hvordan det kan skabe mere overblik og struktur i hverdagen.

Læs hele historien
Læs

Stor interesse for den nye Planner blandt fagpersoner

Knap 100 fagpersoner tilmeldte sig vores webinar om den nye IBG Planner, hvor vi præsenterede de seneste opdateringer og forbedringer, der gør det lettere at planlægge, koordinere og skabe overblik over hverdagens opgaver.

Læs hele historien
Læs