June 27, 2024

Flere forbedringer baseret på feedback

Vi har samlet en række af de forbedringer, som løbende er sket i første halvår af 2024.

Alle forbedringer kommer som en konsekvens af brugernes løbende feedback. Tak igen til vores engagerede brugere for, at platformen hele tiden udvikler sig sammen med jer!

Forbedret Afdelingsvælger til IBG skærmen

I foråret lancerede vi en forbedret afdelingsvælger på IBG skærmen. Når man vælger, hvilken afdeling, der skal vises, skiftes hele indholdet på skærmen til den pågældende afdeling.

Denne funktion har vi lavet baseret på feedback fra medarbejdere, der fortalte at den gamle version kunne forvirre nogle borgerne, fordi den kun skiftede afdeling i enkelte moduler ad gangen.

I dag benyttes afdelingsvælgeren særligt på skærme i indgangspartier og fællesrum, der grænser op til flere forskellige afdelinger. Tak for feedback til denne forbedring, og godt at se, at den bliver brugt oftere nu.

Gallerier viser billeder i fuld størrelse

Siden lancering af den nye IBG skærmsoftware, har en del af brugerne efterspurgt mulighed for at se billeder i fuld størrelse - uden at IBG strækker, beskærer eller laver andre modifikationer, der påvirker formatet og dermed brugeroplevelsen.

Dette har vi løst, og derfor har brugere med den nye software nu mulighed for at se billeder i galleriet i fuld størrelse, både horisontalt og vertikalt.

Lettere login-flow for IBG Manager og IBG App

Nu er det lettere og hurtigere at logge på IBG.

I foråret skiftede vi til et nyere flow, som simplificerer brugerlogin. Vi har fjernet det led i processen, hvor man skal vælge loginform inden man kan komme ind. Det betød at man hver gang man loggede ind skulle vælge om man ville gøre det med brugernavn, email, MitID eller single sign-on.

Det nye flow genkender nu ud fra brugernavn eller email, hvilken metode man foretrækker til at logge ind.

Tekst til tale forbedret på Android

Vi har optimeret den måde tekst til tale funktionen fungerer på Android. Nu har borgeren større valgfrihed i forhold til stemmevalg, hastighed mv. og kvaliteten af oplæsningen er væsentligt forbedret.

Forårsrengøring af koden

Vi har i løbet af 2024 haft en række tekniske projekter kørende, som kan være svære at forstå værdien af, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Men de fortjener også at komme frem i rampelyset!

IBG er i gang med at få udskiftet gammel kode for at få styrket sin software. Platformen skal overholde de mest robuste og fremtidssikrede krav til sikkerhed, vedligehold og fejlretningshastighed, og det betyder at gammel kode må lade livet.

I løbet af det sidste halve år har vi derfor endevendt softwaren, og sagt farvel til nogle gamle systemer som stod i vejen for, at IBG er så hurtig, sikker og stabil som overhovedet muligt.

Forårsrengøringen sikrer, at IBG får så få nedbrud og fejlmeldinger, der skyldes softwaren, som overhovedet muligt.

Andre nyheder

Nyt madplansmodul i IBG Manager

I den nyeste opdatering har vi videreudviklet madplanen med fokus på at skabe en mere fleksibel arbejdsgang, et bedre overblik og en mere sammenhængende hverdag. 

Læs hele historien
Læs

Nye funktioner til mødemodulet i IBG Manager 

For at sikre en god struktureret hverdag både for borgere og medarbejdere er møder essentielle. Mødemodulet i IBG Manager har derfor nu fået en opgradering, der hjælper medarbejdere i større grad med at gøre det nemmere og mere effektivt at oprette, ændre og deltage i møder. 

Læs hele historien
Læs

Velkommen til den nye IBG Manager

Vi har glædet os til at kunne præsentere den nye version af IBG Manager. Det er et vigtigt skridt i udviklingen af vores platform, som hver dag skaber struktur i hverdagen for både borgere og medarbejdere.

Læs hele historien
Læs